Sprogkurser tilpasset jeres virksomheds branche og behov kan tage vidt forskellige former. På et lager foregår andre samtaler end i en rådgivningsafdeling, og en medarbejder med mange kundemøder har ikke nødvendigvis brug for samme undervisning som en kollega, der primært skriver rapporter. Valget handler derfor mindre om kursets navn og mere om de arbejdsopgaver, deltagerne skal kunne løse på sproget. Når I sammenligner tilbud, er det nyttigt at kende forskellene mellem standardhold, branchespecifik undervisning og individuelt tilrettelagte forløb.

Standardsprogkurser eller sprogkurser tilpasset branchen

Et standardkursus følger som regel et fast pensum med emner som præsentation, hverdagssamtaler, grammatik og almindeligt ordforråd. Det kan passe til medarbejdere, der mangler et bredt sprogligt fundament. Hvis en deltager endnu ikke kan stille enkle spørgsmål eller forstå en kort besked, er et omfattende katalog af fagudtryk sjældent det rette sted at begynde. Her giver den faste progression en tydelig ramme.

Et branchespecifikt forløb tager i højere grad udgangspunkt i situationer fra arbejdet. På et hotel kan deltagerne øve indtjekning, forklaring af betalingsvilkår og håndtering af en utilfreds gæst. I en produktionsvirksomhed kan undervisningen dreje sig om vagtskifte, fejlmeldinger og spørgsmål til arbejdsinstruktioner. Forskellen ligger ikke kun i ordene, men også i samtalernes form og kravene til, hvor præcist en besked skal forstås.

Der findes også en mellemvej, hvor udvalgte arbejdsopgaver indgår i et grundforløb. Den model er relevant, når deltagerne både skal lære almindeligt dansk eller engelsk og bruge sproget i en bestemt funktion. Bed om at se et eksempel på en undervisningsgang. Et forløb er ikke reelt tilpasset, blot fordi virksomhedens navn står på forsiden. Tilpasningen skal kunne ses i opgaver, dialoger og materialer. Spørg også, om underviseren kan ændre indholdet undervejs, når konkrete sproglige vanskeligheder dukker op i arbejdsdagen. Effektive og fleksible B2B-sprogforløb kan eksempelvis bygges op om korte træningsmoduler med udgangspunkt i 2-3 konkrete arbejdsopgaver ad gangen.

Fælleshold eller individuel undervisning efter arbejdsopgave

På et fælleshold kan kolleger træne samtaler og arbejde med situationer, som flere kender. Et salgsteam kan eksempelvis øve sig i at afklare kundens ønsker, forklare en leveringstid og følge op på en aftale. Deltagerne kan skiftes til at være kunde og sælger, så de møder forskellige reaktioner frem for blot at indøve ét svar. Formatet passer især, når medarbejderne har nogenlunde samme niveau og lignende opgaver.

Individuel undervisning er en anden mulighed, når én medarbejder har et afgrænset behov. Det kan være en projektleder, der skal lede møder på engelsk, eller en specialist, der skal forklare tekniske vurderinger på dansk. Her kan tiden bruges på netop de formuleringer, dokumenter og samtaletyper, personen arbejder med. Til gengæld mangler udvekslingen med andre kursister, og udgiften pr. deltager vil ofte være højere end på et fælleshold. Mundtlig udtale og taletræning kan indgå som en fast del af forløbet, eksempelvis med 15 minutters øvelse i at fremlægge en faglig vurdering ved hver lektion.

Valget bør ikke alene følge organisationsdiagrammet. To medarbejdere fra samme afdeling kan have meget forskellige sproglige forudsætninger, mens kolleger fra forskellige afdelinger kan have næsten identiske kommunikationsopgaver. Bed derfor om en indledende vurdering, der omfatter både samtale og relevante skriftlige opgaver. En kombination kan også passe, for eksempel fælles undervisning i mødesprog suppleret med enkelte individuelle lektioner om præsentationer eller kundekorrespondance. Aftal på forhånd, hvilke behov der hører til på holdet, og hvilke der kræver særskilt tid.

Online eller på arbejdspladsen med plads til øvelse

Onlineundervisning kan være praktisk, når medarbejderne arbejder på forskellige adresser eller har hjemmearbejdsdage. En lektion på eksempelvis 60 minutter kan placeres mellem andre opgaver uden transport. Med skærmdeling kan deltagerne arbejde direkte med en mail, en præsentation eller et dokument. Formatet kræver dog et roligt sted, en stabil forbindelse og en kalender, hvor undervisningstiden faktisk er reserveret. Et headset hjælper ikke meget, hvis deltageren samtidig skal besvare opkald.

Undervisning på arbejdspladsen giver andre muligheder. Deltagerne kan arbejde med de genstande, skilte og arbejdssituationer, sproget knytter sig til. På et lager kan en øvelse handle om at beskrive en vares placering eller forklare en forskel mellem bestilling og levering. Det kræver aftaler om adgang til arbejdsområder og om, hvad underviseren må se. Et mødelokale tæt på driften er heller ikke nødvendigvis egnet, hvis undervisningen hele tiden bliver afbrudt.

Hybride forløb kan kombinere fælles fremmøde med kortere onlinemøder. Se dog på mere end fleksibiliteten på papiret. Undersøg, om deltagerne får den samme underviser gennem hele forløbet, hvordan fravær håndteres, og om materialet fungerer i begge formater. For medarbejdere med skiftende vagter kan to parallelle hold være mere brugbare end ét hold med mange valgmuligheder. Bed leverandøren beskrive en konkret undervisningsuge med forberedelse, lektioner og forventet arbejde mellem møderne.

Pris og udbytte af sprogkurser til virksomhedens behov

To tilbud kan se ens ud, selv om indholdet er forskelligt. Det ene kan omfatte niveauvurdering, udvikling af materialer og løbende feedback, mens det andet kun dækker selve undervisningen. Sammenlign derfor den samlede leverance frem for blot prisen pr. lektion. Afklar også, om en lektion varer 45 eller 60 minutter, hvor mange deltagere der kan være på holdet, og hvilke vilkår der gælder ved afbud eller udskiftning af medarbejdere.

Et tænkt regneeksempel viser, hvad I skal tage højde for. Koster et forløb 18.000 kr. for seks deltagere, er kursusudgiften 3.000 kr. pr. person. Men medarbejdernes tid kommer oveni. Ti møder på hver halvanden time betyder 15 timers deltagelse pr. medarbejder, før forberedelse er medregnet. Tallene er alene et regneeksempel, ikke et skøn over markedsprisen. Brug samme beregningsmetode på alle tilbud, så forskelle i varighed og deltagerantal bliver synlige.

Udbyttet bør vurderes gennem opgaver, der ligner dem på jobbet. Før og efter forløbet kan deltageren eksempelvis skrive et svar på en kundehenvendelse eller forklare en forsinkelse mundtligt. Aftal kriterier som forståelighed, præcision og evnen til at stille afklarende spørgsmål. Brug anonymiserede dokumenter, og fjern navne, priser og andre fortrolige oplysninger fra undervisningsmaterialet. Hvis leverandøren skal have adgang til interne tekster, skal rammerne for opbevaring, adgang og sletning være afklaret, inden materialet bliver delt.

Kan medarbejdere på forskellige niveauer følge samme hold?

Ja, hvis niveauforskellene er begrænsede, og opgaverne kan tilpasses den enkelte. Hvis nogle deltagere stadig øver enkle sætninger, mens andre skal forhandle eller skrive nuancerede rapporter, bør undervisningen som regel deles op. Ellers risikerer nogle at miste tråden, mens andre savner udfordringer.

Hvad skal leverandøren vide før et tilbud?

Beskriv deltagernes arbejdsopgaver, deres nuværende sprogniveau og de situationer, de skal kunne håndtere efter forløbet. Oplys også deltagerantal, arbejdstider og mulige undervisningssteder, og vedlæg gerne et anonymiseret eksempel på en relevant mail eller instruktion. Angiv eventuelle frister, eksempelvis et kommende projekt eller nye opgaver, så leverandøren kan foreslå et realistisk indhold og tempo.