Fra tid til anden kører en af de store bredbåndsvirksomheder et specielt tilbud, hvor en bredbåndspakke i en periode er sat ekstra langt ned.

 

Dette er fx tilfældet med Waoo lige nu, der tilbyder en pakke på 90 mb til blot 179 kroner om måneden. Lyder det for godt til at være sandt? Det er det næsten også..

 

De 179 kroner om måneden gælder nemlig kun i introduktionsperioden. Efter 6 måneder stiger prisen til massive 499 kroner om måneden. De fleste af os kan klare at betale et par hundrede kroner for vores bredbånd, men stiger prisen til 500 kroner om måneden er det pludseligt ikke sjovt længere.

250 kroner om måneden for en fair pakke

Har du bare behov for et ’almindeligt bredbånd’ viser en sammenligning fra Billigt Bredbånd Guide, at du for 250 kroner om måneden får en ganske udmærket bredbåndspakke. Bredbåndspakken fra enten TDC, Telia eller Telenor afhængigt af hvem du vælger giver dig mellem 20 og 30 mb i download og upload.

 

Hvis de tal ikke siger dig særligt meget, så kan vi fortælle, at det er en ganske udmærket internetforbindelse og at du ikke kommer til at mangle hastighed med en sådan pakke.